23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Debat: Markedet vil have mere økologi – hvorfor spænder vi så ben for producenterne?

Annonce

Vi står i et paradoks. Der bliver mindre og mindre økologisk landbrugsareal i Danmark, imens efterspørgslen på økologiske varer vokser.

Det er en situation, vi skal tage dybt alvorligt. De lokale landmænd og virksomheder, der dyrker og producerer økologiske fødevarer, skal have bedre betingelser. Ellers svigter vi ikke bare dem og forbrugerne, men også den grønne omstilling.

Annonce

Modsatrettede tendenser

Siden 2021 er det samlede økologiske landbrugsareal reduceret med over fem procent. Det sker i en tid, hvor vi som samfund ellers har formuleret klare ambitioner om at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion.

Samtidig ser vi en modsatrettet tendens hos forbrugerne: De viser med deres indkøbsvaner, at de ønsker mere økologi, ikke mindre. De efterspørger bæredygtighed, fødevaresikkerhed, rent drikkevand og mere hensyn til natur og klima.

Tendensen ses tydeligt i detailhandlen. I Meny har vi indført økologiske alternativer i alle kategorier, og i 2024 steg vores salg af økologiske varer med over fem procent. Frugt, grønt og mejeriprodukter driver væksten, og 31 procent af det samlede økologiske detailsalg sker i frugt- og grønt-kategorien. Vores mål er kontinuerlig vækst.

Annonce

Vi underminerer Danmarks grønne ambitioner

Danmark har en ambition om at fordoble det økologiske areal inden 2030. Det er et ambitiøst, men vigtigt mål. Økologisk landbrug er en veldokumenteret vej til at beskytte drikkevandet og livet i vores søer, åer og indre farvande, fremme biodiversitet, god dyrevelfærd og fjerne brugen af syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning.

Men viljen til at omlægge falder, når rammevilkårene er for usikre.

Hos Økologisk Landsforening, Meny og Landbrug & Fødevarer er vi på hver vores måde i tæt kontakt med økologiske producenter. Vi oplever deres store engagement, men vi ser også deres frustrationer, når viljen til at dyrke, producere og sælge mere økologi ikke matches med de gode nok vilkår.

Vi hører, at landmænd gerne vil omlægge til økologi, men tøver, fordi de står alene med den økonomiske risiko. Det er forståeligt. Skal flere turde, kræver det, at vi gør det mere trygt at lave omlægningen til økologi og mere fordelagtigt at afsætte varerne.

Annonce

Et fælles ansvar for fødevarernes fremtid

Danmark har i årtier været blandt verdens førende økologinationer. Det er ikke tilfældigt. Det har været resultatet af samarbejde, tillid og fælles investeringer i faglig udvikling og udvikling af kendskab og omstilling til økologi i det private og i det offentlige. Det er samtidig et resultat af aktivt engagement fra NGO’er og staten med lancering af det røde Ø-mærke, det økologiske spisemærke og meget mere.

Men økologien har kun en fremtid, hvis hele værdikæden trækker i samme retning og bliver ved at trække. Fra jord til hylde.

I Europa er der heldigvis bred politisk og faglig opbakning, og senere på året samles en lang række aktører under det danske EU-formandskab i København til Organic Summit 2025 for at drøfte, hvordan økologien kan spille en central rolle i udviklingen af mere bæredygtige fødevaresystemer.

Annonce

Tre nødvendige skridt

Hos Meny, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer foreslår vi tre konkrete tiltag, der kan styrke økologien og skabe bedre rammer for dem, der vil tage ansvar:

1) Lavere priser på økologiske varer

Der er nødt til at være en sammenhæng mellem pris og bæredygtighed. Det kræver, at de politiske rammer understøtter, at bæredygtighed belønnes, både gennem skattemæssige incitamenter såsom differentieret moms på frugt og grønt og støttemekanismer.

2) Landbrugsstøtten skal følge de positive bidrag

Udbetalingen af landbrugsstøtten skal i højere grad afspejle landbrugets bidrag til samfundsgoder som rent drikkevand, biodiversitet, lavere klimaaftryk og god dyrevelfærd. Dette er en væsentlig løftestang for at sikre, at bæredygtig og økologisk produktion understøttes af et økonomisk incitament.

Annonce

3) Økologi skal bruges strategisk

Økologi er en strategisk omlægning, der skal tænkes ind i regeringens fødevare-, sundheds-, miljø- og klimapolitik. Det betyder, at økologi skal være en integreret del af løsningerne på tværs af politikområder.

Det handler ikke om særbehandling. Det handler om at sikre, at dem, der vil gå forrest, ikke står alene.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Dagligvarer Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.532|